En nylig undersøgelse fra EVA (2026) viser, at unge i 8. klasse deltager i et stigende antal vejledningsaktiviteter. Paradoksalt nok, er de på samme tid tiltagende i tvivl om, hvilken ungdomsuddannelse de skal vælge. Kun 34 % af de adspurgte elever vurderer, at de ved, hvad de interesserer sig for, rent uddannelsesmæssigt. Det lader altså ikke til, at de mange vejledningstilbud hjælper med afklaring.
I stedet ser de unge i høj grad mod deres forældre. 82 % af de unge i undersøgelsen svarer, at deres forældre i høj eller nogen grad har betydning for deres uddannelsesvalg. Og det er her, det bliver interessant. For selvom vi ofte taler om de unge som dem, der “ejer” beslutningen, så er det sjældent helt så simpelt.
Forældrene er der stadig. Nogle gange påvirker de de unge direkte, andre gange mere subtilt; I måden der bliver spurgt ind på. I de bekymringer, der bliver delt ved aftensmaden. I de spørgsmål, der bliver stillet igen dagen efter en uddannelsesmesse.
“Jeg talte primært med mine forældre og min lærer, da jeg skulle vælge. Man føler lidt, man skal have valgt ungdomsuddannelse et år før, der er ansøgningsfrist. Det er som om, man bare får alt for mange valgmuligheder; de bliver spyttet i hovedet på en. Og i sidste ende er det bare … ligegyldigt? Eller. Det haster jo ikke.”
– HHX-elev, interview med Marginal, foråret 2026Det betyder også, at uddannelsesvalget i praksis ikke er én beslutning. Det er to parallelle processer, der kører samtidig. Den ene hos den unge, der prøver at finde ud af, hvad der føles rigtigt. Den anden hos forældrene, der prøver at forstå, hvad der er realistisk, trygt og “det rigtige valg”.
Forældrene trækker ofte mod det sikre – eller bare det kendte. Det, de selv kan afkode. Mens de unge i højere grad orienterer sig mod noget, der føles rigtigt i maven – og i stigende grad også noget, de har set og mærket gennem sociale medier og AI-drevne søgninger. Selvom unge i dag har langt flere informationskilder end tidligere generationer, betyder det ikke nødvendigvis, at beslutningen er blevet lettere. Det er måske derfor, vi ser, at mange unge stadig vender tilbage til forældrene. Også når de allerede har googlet, spurgt ChatGPT og scrollet TikTok igennem for svar.
Det cementerer også en diskussion, vi ofte har med vores uddannelseskunder; Hvorvidt man skal annoncere til forældre eller ej. For selvfølgelig skal man dét. For selv når den unge er i centrum af beslutningen, er forældrene ofte dem, der indirekte afgør, hvilke muligheder der overhovedet føles legitime. Det betyder, at hvis man som uddannelsesinstitution kun kommunikerer til de unge, rammer man kun halvdelen af beslutningsrummet. Den anden halvdel foregår i samtaler, man ikke selv er en del af.
Er din skole tilmeldt en uddannelsesmesse? Husk at indhente data og vedligehold den kontakt, I får med potentielle elever.
CVR 17885170 – Privatlivspolitik
Få tilsendt vores seneste webinarer, du vælger selv hvor mange.
Vil du gøre det nemt for dig selv (og for os)?
Så har vi lavet en tjekliste til det gode brief, som guider dig hurtigt igennem de vigtigste punkter.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat.
