7 hurtige og enkle råd til god SEO

Opdateret den 17. oktober 2023

Søgemaskineoptimering (eller SEO) er det, der afgør hvilken placering din hjemmeside får på Google.

Arbejdet er ikke et engangsprojekt, men en fortløbende indsats man aldrig bliver helt færdig med.

Vi giver dig hjælp til din SEO! Med disse enkle og hurtige råd sikrer du dig at du i hvert fald har den grundlæggende søgemaskineoptimering på plads.

1. Brug de rigtige søgeord

Din side skal naturligvis optimeres mod de søgeord, der er relevant for lige netop dig. Så brug noget tid på at finde disse ord. Spørg dine kunder om hvilke ord og sætninger, de bruger, når de søger og snakker med andre om dine produkter og dine ydelser.

Der er også flere værktøjer man kan bruge, f.eks. kan Google Keyword Planner være en rigtig god hjælp, til at få indsigt i dine søgeord.

Det vigtigste er dog at du optimerer mod de søgeord og søgesætninger, som giver mening for dig og dine kunder.

2. Godt indhold er alt i SEO

Der er SÅ mange grunde til at producere godt og relevant indhold af høj kvalitet. Søgemaskineoptimering er en af dem. Intet er bedre for din placering i søgemaskinerne end interessant og relevant indhold.

Og det er der en meget naturlig og helt forståelig grund til: Du bliver mest tilfreds med din søgning (og dermed søgemaskinens indsats), hvis den leder dig ind på en hjemmeside, der grundigt og korrekt giver svar på det du efterspurgte!

3. Brug sigende og beskrivende overskrifter

“You had me at hello…” er præcis dén effekt overskriften i din SEO tekst skal have.

Overskriften afgør nemlig, om folk læser videre i din tekst – eller smækker med døren.

Derudover er H-tags vigtige til dine overskrifter. De hjælper nemlig søgemaskinerne til at forstå, hvad din hjemmeside handler om, og dermed er der større chance for, at du bliver belønnet med værdifulde rankings.

  • H1-tagget fortæller søgemaskinerne, at dette er den vigtigste overskrift på din side. Det er naturligvis dette tag man starter med, og helst kun et h1-tag på hver side. (og h1-tagget skal selvfølgelig være relevant i forhold til søgeord og indhold.)

  • Man kan herefter tilføje underoverskrifter fra h2 og nedefter. Sørg blot for at holde hierarkiet. PÅ den måde hjælper du søgemaskinerne, som bedst forstår teksten, hvis den er opdelt hierarkisk

Uden overskrifter og ”h-tags”, vil Google finde din side mindre brugervenlig, end sider med overskrifter og h-tags. Og dermed ranke din side lavere.

4. Optimer dine sidetitler og dine metabeskrivelser

Sidetitler og metabeskrivelser er det brugerne ser, når de foretager en Google-søgning. Forsøg derfor altid at få dit søgeord med i BÅDE sidetitlen og metabeskrivelsen.

Derudover er blikfang som ✔ og ➙ gode til at skille dit resultat ud fra de andre på siden. Og så er det en fordel at medtage hvad det er der gør DIG unik. Hvorfor er det lige at brugeren skal vælge at klikke på DIT link, og ikke konkurrentens?

5. Optimer dine billeder

Ligesom din tekst, så skal billedet være relevant for resten af indholdet. Det lyder måske banalt, men det er vigtigt både for brugerne og for SEO’en.

Navngiv billedet korrekt. Ved at give dit billede en titel, der stemmer overens med motivet på billedet, kan du fortælle Google, hvad der er på billedet, uden at Google behøver at ”se” billedet.

Både for brugernes og for SEO’ens skyld er det essentielt at reducere billedernes filstørrelse – jo mindre desto bedre. Det er altid en balancegang at opnå en lille filstørrelse og en tilpas høj kvalitet på samme tid. Du må selv beslutte dig for, hvordan det trade-off skal være. Heldigvis er der en række værktøjer, der kan være til stor hjælp, hvis man ikke er en “haj” til Photoshop. Prøv at tage et kig på kraken.io og tinyPNG.

Optimér billedets “alt tags” og “title tags”. ”Alt tags” er den tekst der vises, hvis websiden af en eller anden grund ikke kan vise billedet. Derfor skal billedets “alt tag” stemme overens med billedets motiv. “Title tags” bliver vist som et ”tooltip”, når man holder musen over et billede, og skal ligeledes have en tekst, der er i overensstemmelse med indholdet på billedet.

6. Links er godt

Både eksterne og interne. De interne skal sikre at besøgende nemt og logisk kan navigere rundt på din hjemmeside.

Derudover kan søgemaskinerne godt lide hjemmesider med mange indgående links. Det indikerer nemlig at indholdet på siden er relevant, og værd at dele med andre.

Og så er vi tilbage ved punkt 1: “Godt indhold er alt!” – og det leder os direkte til næste punkt, nemlig:

7. Opdater jævnligt med nyt indhold/skab et livligt website

Det her er vigtigt. Rigtig vigtigt. Opdater jævnligt din hjemmeside, med nyheder, blogindlæg, nye produkter, case stories etc. etc. Gør din hjemmeside interessant og værd at vende tilbage til.

Søgemaskiner kan godt lide hjemmesider med masser af “liv”. Både i kraft af nyt indhold, men også antallet af besøgende. Og jo mere relevant og højkvalitets nyt du kommer på din side, jo større er incitamentet for brugerne til at vende tilbage igen. Og igen. Og igen.

Hvis din hjemmeside er et wordpress-site, findes der et SEO-plugin, YOAST, der tydeligt og pædagogisk hjælper dig med at søgemaskineoptimere din side. Og så er det ellers bare at gå i gang. Eller få os til at hjælpe dig!

Bliv klogere på den tekniske optimering og få hjælp til SEO her.

Bliv endnu klogere!

1. juni 2022

SEO WordPress

WordPress kan både være ret avanceret og utrolig simpelt. Hvis du ønsker at udføre SEO på din WordPress-side, vil vi meget gerne hjælpe dig! Derfor har vi samlet...

CVR 17885170
© Alle rettigheder forbeholdes – marginal.dk