Virksomheder søger altid efter det mest realistiske billede af, hvad afkastet af deres markedsføring er. Både for at få et indblik i performance nu og her, men også for at kvalificere det fremtidige strategiarbejde. Traditionelt har mange virksomheder baseret deres beslutninger på ROAS (Return On Ad Spend). Men efterhånden som resten af den digitale verden udvikler sig, opstår der nye metoder, der giver en dybere indsigt i effektiviteten af dine annoncer. Dermed; POAS (Profit On Ad Spend)!
Hvad er ROAS?
Før vi dykker ned i, hvad POAS er, skal du først forstå ROAS. De fleste, der har været i berøring med betalt annoncering, ved allerede, at ROAS måler indtægten genereret fra en bestemt annonceudgift, f.eks. fra annoncering på Google Ads. Altså, hvor mange kroner har det kostet at erhverve en kunde eller genere et køb – alt afhængigt af, hvilken type virksomhed vi taler om.
Så hvis du for eksempel bruger 1000 kr. på en annonce og tjener 5000 kr., vil din ROAS være 5x.
Formlen er simpel:
Så ... hvad er POAS?
Selvom ROAS tilbyder en hurtig oversigt over, hvordan en bestemt annonce præsterer, har den sine begrænsninger. Det tager ikke hensyn til profitmarginer, livstidsværdien af en kunde eller andre omkostninger forbundet med salget. Her kommer POAS ind i billedet.
POAS fokuserer på den reelle profit genereret fra en annonceudgift – snarere end bare indtægten. Her får du taget højde for omkostningerne ved at sælge produktet eller tjenesten, og dermed får du et mere nøjagtigt billede af, hvor rentabel din kampagne virkelig er.
3 gode grund til at bruge POAS fremfor ROAS:
1. Fokuserer på bundlinjen: Mens ROAS kan give en illusion af en succesfuld kampagne, garanterer en høj ROAS ikke nødvendigvis, at virksomheden tjener penge. POAS giver derimod klarhed over, om en kampagne faktisk bidrager positivt til virksomhedens bundlinje.
2. Tager højde for omkostningerne: POAS tager hensyn til omkostningerne ved produktion, distribution, returbehandling og andre variable omkostninger. Dette giver en mere holistisk forståelse af kampagnens profitabilitet.
3. Fremmer kunderelationerne: Ved at fokusere på profit frem for bare indtægt, kan du justere dine strategier med henblik på at tiltrække kunder, der har større sandsynlighed for at blive langvarige og loyale, hvilket øger den samlede livstidsværdi.
Konklusion
Mens ROAS stadig er en værdifuld KPI, giver POAS et mere fuldendt billede af en kampagnes faktiske afkast. I en verden, hvor hver eneste krone tæller, bør du overveje at skifte fokus fra ROAS til POAS for at sikre, dine annonceindsatser ikke kun genererer indtægt, men også profit.
Har du brug for hjælp til dine betalte annoncer, står vi altid klar til at hjælpe. Tøv ikke med at række ud til Thomas på 61 30 14 32 eller [email protected].