Nyd sommerferien – men husk at forberede din markedsføring

Opdateret den 10. juli 2024

Katrine Blicher Sørensen

Digital Marketing

Flere og flere har allerede sat autosvaret på, smurt næsen ind i solcreme og smidt vækkeuret i en spand. Og så sidder du der. Alene på kontoret, fordi det sidste skal ordnes, inden du også kan trække stikket. 

Især én opgave er vigtig. Din digitale markedsføring skal være i topform, selv når du er væk. Men bare rolig! Vi har samlet en guide til, hvordan du kan forberede og automatisere din digitale markedsføring, så du kan tage på ferie med ro i sindet – og måske endda på rekordtid.

 

Planlæg dit content

Hvad skal udgives hvor og hvornår? Først og fremmest skal du have styr på din contentplan. En detaljeret plan sikrer, at dine kunder slet ikke vil bemærke, at du er væk fra skærmen – for indholdet kommer nemlig stadig i en lind strøm. 

Lav en oversigt
Vi anbefaler at I – ligesom vi – sætter et system op i Monday. Her kan I sætte alle de mange idéer til indhold ind, og så kan I tagge de ansvarlige på opgaven og give dem skarpe deadlines.  

Husk at få alt produceret i god tid
Når alle idéer er skrevet ned. De ansvarlige har fået besked. Og deadlines er givet. Så er det tid til at skrive, redigere og designe alt indhold i god tid, så det er klart til at blive set af målgruppen. 

Planlæg, planlæg, planlæg
Beslut, hvilke blogindlæg, opslag på sociale medier og nyhedsbreve, der skal udgives hvornår. Og så bruger I blot de forskellige platformes planlægningsværktøjer til at automatisere udgivelsen – det kan bl.a. være gennem Metas Virksomhedsportefølje.

 

Brug automatiseringsværktøjer

Vi var kort inde på det i det forrige afsnit. Men automatisering er din bedste ven, når du skal holde din digitale markedsføring kørende i ferien. Og der findes efterhånden et væld af værktøjer, der kan hjælpe dig med både at planlægge og automatisere dine kampagner. Vi har fundet lidt forskellige her:

Sociale Medier
Der findes geniale planlægningsværktøjer på de forskellige SoMe-platforme. Men vil du gerne samle hele din kommunikation ét sted, kan du bruge værktøjer som Hootsuite, Buffer eller Later til at tidsplanlægge dine opslag. På den måde sikrer du, at din tilstedeværelse på sociale medier er konstant – og dét vil algoritmen takke dig for!

E-mailmarketing
Mailchimp og Agency-360 er begge gode til at automatisere nyhedsbreve og e-mailkampagner. Her kan du lave segmenterede lister og opsætte automatiserede flows, så dine kunder får relevante e-mails, mens du er væk. Smart, ikke?

Blogindlæg
Skriver du blogindlæg ligesom os? Hvis du bruger en platform som WordPress, kan du planlægge dine blogindlæg, så de bliver udgivet på bestemte tidspunkter. 

 

Sluk vækkeuret – men tænd for alarmerne

Det er sjældent klogt at slippe tøjlerne helt. Men det behøver du faktisk heller ikke, selvom du ligger på en strand med dagens første piña colada. Du kan nemlig ganske let opsætte automatiserede rapporter og overvågning, så du kan følge med i, hvordan dine kampagner klarer sig, mens du daser. 

Google Analytics
Opsæt ugentlige eller månedlige rapporter, der sendes direkte til din e-mail. På den måde kan du holde øje med trafikken på din hjemmeside.

Sociale medier
De fleste sociale medieplatforme har indbyggede analyseredskaber. Brug dem til at opsætte automatiserede rapporter, så du kan følge med i engagement og rækkevidde.

… og sidst men ikke mindst, sæt alarmer
Brug værktøjer som Google Alerts eller Mention for at få besked, hvis din virksomhed bliver nævnt online. Det giver dig mulighed for at reagere hurtigt på både positiv og negativ omtale.

 

Og husk så at trække stikket – helt!

At forberede og automatisere din digitale markedsføring inden sommerferien kræver tid og planlægning, men vi lover, at det betaler sig.

For vi ved, hvor vigtigt det er at kunne tage en velfortjent pause uden at bekymre sig om virksomhedens daglige drift. Og ved at følge vores lille guide sikrer du, at din virksomhed forbliver synlig og engageret, mens du nyder din ferie. 

God sommer!

Katrine Blicher Sørensen

[email protected]
Nysgerrig på at vide mere? Send os en mail.
Vi er altid klar til en uforpligtende snak.

Bliv endnu klogere!

Forbered din virksomhed på Search Generative Experience
13. november 2024

Forbered din virksomhed til SGE

SGE betyder ændringer i SEO-verdenen, hvor AI-drevet søgning vil gøre brugerens oplevelse hurtigere og mere omfattende. Se her hvordan I håndterer forandringerne. ...
CVR 17885170
© Alle rettigheder forbeholdes – marginal.dk

CVR 17885170 – Privatlivspolitik

Tilmeld dig Marginal's nyhedsbrev

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat.

Samtykke*