marginal SoMe sociale medier organisk social

Organisk Social er ikke dødt. Det er faktisk vigtigere end nogensinde

Opdateret den 17. oktober 2025

Rikke Møller

Unge- & Uddannelsesspecialist

Der var engang, hvor man ikke behøvede at bruge penge på at booste sine Facebook-opslag. Man skrev blot et opslag, fandt et passende (katte)billede og trykkede ”del” – og så nåede man på magisk vis ud til flere tusinde brugere, der kommenterede og likede.

1, 2, 3 – gratis markedsføring lige dér. 

Så kom annoncebølgen. Mulighederne for at målrette blev mere sofistikerede, og tracking fik et vildt gennembrud. Samtidig strammede Meta skruen på den organiske rækkevidde. Fra at nå 16 % af sine følgere i 2012, faldt Facebook-siders organiske reach til meget få procent. Instagram fulgte trop, og pludselig var organisk indhold reduceret til en brandingflødeskum, en nice-to-have, der sjældent gjorde en reel forskel. 

Og nu har billedet ændret sig igen.  

Algoritmer, der arbejder for dig

For nu er TikTok kommet på banen. 

Og på TikTok er det ikke antallet af følgere, der afgør, om du når bredt ud. Det er, om dit indhold rammer plet. Små konti med få hundrede følgere kan stadig nå hundredtusindvis af visninger, hvis videoen bliver fanget af “For You”-feedet. 

Faktisk viser analyser fra Napolify, at TikTok leverer op til 5-15 gange højere organisk rækkevidde end Facebook. Det betyder, at budget ikke længere er den primære nøgle til synlighed – det er derimod noget så gammeldags som kreativt, gennemarbejdet content

Og så var der det med søgemaskinerne … 

TikTok er i øvrigt ikke længere bare et sted med dansevideoer.  For unge er det i stigende grad en søgemaskine. Ifølge Google selv vælger næsten 40 % af Gen Z TikTok eller Instagram frem for Google, når de leder efter inspiration eller information – det kan være alt fra “hvilken højskole skal jeg vælge?” til “opskrift på banankage”.

Instagram-indhold bliver desuden i stigende grad indekseret af Google, så dine reels og opslag kan dukke op direkte i søgeresultaterne. På den måde har organisk indhold ikke kun værdi i form af visninger og reach – men også SEO-mæssig værdi.  

Når annoncer ikke længere kan alt

Samtidig er reglerne for annoncering blevet strammere. Tracking er blevet mere komplekst. Og så er det noget nær umuligt at annoncere direkte til unge. 

Hvis du vil nå unge under 18, kræver det, at du faktisk har indhold, de gider at se, dele og engagere sig i. Du kan ikke længere i samme grad købe dig til en genvej.

Ironisk nok fører det os på en måde tilbage, hvor vi startede; ved fællesskabet. Fremtidens forbrugere søger i højere grad mod digitale fællesskaber, hvor virksomheder bygger communities og relationer – nu blot med bedre og mere relevant content end kattebillederne fra 2012.    

Som sagt; organisk social er ikke dødt. Det er tværtimod blevet et af de vigtigste værktøjer, når man vil reklamere til unge i 2025.

Rikke Møller

[email protected]
Er din markedsføring målrettet unge? Lad mig hjælpe! Jeg er Marginals Unge- og Uddannelsesspecialist og indsamler både kvantitativ og kvalitativ data om unge, deres medievaner og uddannelsesvalg.

Bliv endnu klogere!

Generation Alpha
14. november 2025

Generation Alpha kommer – er du klar?

Generation Alpha er verdens største generation nogensinde. Her er fem trends, der er gode at kende, hvis du markedsfører eller sælger til unge.

offline konverteringer bliver forklaret helt simpelt
26. november 2025

Sådan sporer du offline konverteringer

Det handler om at bygge bro mellem den digitale markedsføring og de reelle, fysiske salgsresultater. Med den kobling kan vi skabe et retvisende billede af data.

CVR 17885170
© Alle rettigheder forbeholdes – marginal.dk

CVR 17885170 – Privatlivspolitik

Download din tjekliste her

Vil du gøre det nemt for dig selv (og for os)?
Så har vi lavet en tjekliste til det gode brief, som guider dig hurtigt igennem de vigtigste punkter.

Samtykke*

Tilmeld dig Marginal's nyhedsbrev

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat.

Samtykke*