Overvind rekrutteringsudfordringer i hotel- og restaurationsbranchen gennem effektiv kommunikation og markedsføring

Overvind rekrutteringsudfordringer gennem effektiv kommunikation og markedsføring

Opdateret den 10. juli 2024

Signe Skytte

Digital Marketing

Hotel- og restaurationsbranchen står - og har længe stået - over for betydelige rekrutteringsudfordringer.

Dette kan markedsføring alene naturligvis ikke løse, men gør du det rigtigt, kan strategisk kommunikation og markedsføring spille en afgørende rolle, når du skal tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere.

Og i en tid, hvor manglen på kompetente medarbejdere bare ER stor, kan dette sikre, at I er det lille, afgørende skridt foran de andre.

Og hvordan gør man så det? Vores svar er: gennem employer branding, jeres hjemmeside og sociale medier. Det gælder om at gøre sig selv synlig og sine hoser grønne hos dem, man potentielt gerne vil tiltrække - og ikke kun når man har brug for dem.

Vis virksomhedens kultur og værdier - og gør dig uimodståelig med employer branding

Brug employer branding til at gøre dig lækker over for potentielle medarbejdere. Hele tiden. Og ikke kun når du søger.

At bygge et stærkt employer brand er afgørende for at tiltrække talent. Det gælder om at fremvise virksomhedskulturen og alt det, man får ved at arbejde hos og for jer. Som med så meget andet - og noget vi i markedsføring prædiker konstant: Husk ALTID “What’s in it for me”

Det er ikke længere nok at stille krav til kommende medarbejdere - de stiller også krav til jer. Og når man kan vælge og vrage blandt virksomheder, bliver det, du kan tilbyde en kommende medarbejder (udover selve jobbeskrivelsen), pludselig ekstremt vigtigt. 

Og hvordan gør man så det?  

Først og fremmest gælder det om at finde ud af, hvad det er, der gør jer til verdens bedste arbejdsplads for jeres nuværende (og evt. tidligere) medarbejdere. Hvad får de hos jer, som de ikke vil undvære - og som de ikke nødvendigvis kan finde andre steder?
Det kan du bl.a. afdække gennem medarbejderinterviews eller løse snakke i frokoststuen.
Og det skal du så fortælle resten af verden - bl.a. gennem kommunikation og markedsføring - hvor det gælder om at fremvise virksomhedskulturen på en autentisk og engagerende måde.

Brug sociale medier effektivt - og vis virksomhedens sjæl 

Brug jeres platforme til at dele historier, billeder og videoer, der viser virksomhedens kultur og det, der gør jer unikke. Det kan være ved at dele medarbejdernes succeshistorier og daglige aktiviteter, som kan vise det positive arbejdsmiljø.

Del medarbejderportrætter - og aktiviteter, der ikke nødvendigvis er knyttet til arbejdet (løbeklubber, firmaarrangementer, fredagsbar, padelturnering mm. - alt det, man OGSÅ får, når man træder ind på en arbejdsplads - og om noget viser sammenhold og godt kollegaskab).
Lad jeres medarbejdere have takeovers på udvalgte SoMe-kanaler. For potentielle nye kollegaer følger altså ofte med, og et glimt af menneskerne bag giver et mere autentisk billede af hverdagen, arbejdsdagen og dynamikken på arbejdspladsen - både i arbejdsopgaverne, men også blandt kollegaerne.

Skab autentisk rækkevidde med employer advocacy
Opfordr gerne medarbejderne til at dele deres oplevelser og succeshistorier på deres egne personlige sociale medier. Dette skaber en autentisk stemme og bredere rækkevidde.

Men lad være med at stille det som et krav, at de skal dele x-antal posts hver måned. For så bliver det blot en sur pligt - og ofte vil det virke iscenesat og uden ægte følelse. 

Karrieresider styrker jeres online tilstedeværelse

Overvej specifikke “karrieresider”, der er rige på indhold som medarbejderportrætter, testimonials og videoer, der viser arbejdspladsen og teamets dynamik. Dette giver potentielle medarbejdere et realistisk indblik i, hvad de kan forvente. Og I kan samtidig fremhæve specifikke fordele som fleksible arbejdstider, sundhedsforsikringer, medarbejderuddannelser og andre unikke goder.

Ved at fokusere på strategisk kommunikation og markedsføring kan hotel- og restaurationsbranchen overvinde mange af de rekrutteringsudfordringer, de står overfor.
Som marketingbureau kan vi hjælpe med at opbygge stærke employer brands, engagere potentielle medarbejdere og skabe en autentisk og tiltalende virksomhedskultur gennem målrettet markedsføring.

Signe Skytte

[email protected]
Nysgerrig på at vide mere? Send os en mail Vi er altid klar til en uforpligtende snak.

Bliv endnu klogere!

Forbered din virksomhed på Search Generative Experience
13. november 2024

Forbered din virksomhed til SGE

SGE betyder ændringer i SEO-verdenen, hvor AI-drevet søgning vil gøre brugerens oplevelse hurtigere og mere omfattende. Se her hvordan I håndterer forandringerne. ...
CVR 17885170
© Alle rettigheder forbeholdes – marginal.dk

CVR 17885170 – Privatlivspolitik

Tilmeld dig Marginal's nyhedsbrev

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat.

Samtykke*