Organisk Social er ikke dødt. Det er faktisk vigtigere end nogensinde
I årevis har man ikke interesseret sig for organisk social. Men nu er det et af de vigtigste redskaber til at nå unge mennesker.


Forestil dig det her: En møbelforretning med både en velfungerende webshop og et fysisk showroom investerer et stort beløb i en Google Ads-kampagne for at promovere en ny sofakollektion.
Online-salget stiger betydeligt, og i Google Ads-kontoen ser tallene fornuftige ud. Samtidig bemærker butikschefen, at der er markant mere trafik i showroomet. Kunder kommer ind, refererer til annoncer de har set online, og foretager køb direkte i butikken.
Her opstår det kritiske forretningsspørgsmål: Hvordan beviser marketingafdelingen, at annoncekronerne brugt på Google er den direkte årsag til den stigende mængde salg i den fysiske butik? Uden et system til at forbinde de to verdener, opererer virksomheden i blinde.
Det her er et velkendt problem for mange danske virksomheder.
Heldigvis er der en løsning; sporing af offline konverteringer.
Helt lavpraktisk er sporing af offline konverteringer den tekniske proces, der forbinder en kundes handling i den fysiske verden – et køb, en underskrevet kontrakt, eller en bestilling – med den specifikke onlineannonce, der startede kunderejsen.
Det handler om at bygge bro mellem den digitale markedsføring og de reelle, fysiske salgsresultater. Med den kobling kan vi skabe et fuldstændigt og retvisende billede af, hvad der driver forretningen fremad.
At ignorere denne usynlige del af kunderejsen er ikke blot et analytisk problem; det er en strategisk fejl, der kan have alvorlige konsekvenser for virksomhedens vækst.
I vores blogindlæg her får du en køreplan til, hvordan du opnår fuld klarhed og kontrol over dine marketinginvesteringer gennem sporing af offline konverteringer – så du kan træffe klogere og mere profitable beslutninger.
Nu tænker du måske; hvorfor er det så vigtigt, at jeg tracker mine offline konverteringer? Og det er der flere grunde til. Dem bliver du klogere på her.
Forestil dig, at du bruger 10.000 kr. på en kampagne, der genererer 30.000 kr. i direkte online salg. Din umiddelbare ROAS er 3x. Men hvis den samme kampagne også kan tilskrives 40.000 kr. i salg fra din fysiske butik, så du faktisk har skabt salg for 70.000 kr., er din sande ROAS pludselig 7x.
Det er en afgørende forskel. I stedet for at være en ‘middelmådig’ kampagne, ser vi nu, at den rent faktisk skaber mere, end vi troede. Det er data, du kan bruge til at bruge dine budgetter bedst muligt og fundamentet for enhver sund forretningsstrategi.
Uden sporing af offline konverteringer måler du nemlig ikke dit reelle Return on Ad Spend (ROAS) – altså den værdi, dine annoncer giver. Du måler i bedste fald dit Return on Online Ad Spend, hvilket giver et forvrænget og ufuldstændigt billede af dine annoncers performance.
Den måske største fordel ved offline konverteringer er, at du også kan sende dine offline konverteringsdata tilbage til annonceplatformene som Google Ads og Meta.
Og det har en stor fordel. For annonceplatformenes algoritmer er designet til at lære og optimere baseret på de konverteringsdata, de modtager.
Når du også sender data om dine offline salg, giver du algoritmen et langt mere præcist signal om, hvem din ideelle kunde i virkeligheden er. Platformen begynder at optimere mod brugere, der ikke kun klikker "køb nu", men som også har en adfærd, der indikerer, at de vil konvertere i den fysiske verden.
Så; bedre inputdata fører til klogere algoritmer, som fører til mere effektiv annoncering, som igen genererer flere højkvalitets kunder (både online og offline), hvilket giver endnu bedre data til den næste cyklus.
På den måde er offline konverteringerne også med til at forbedre algoritmen på de forskellige platforme – og gøre din annoncering mere effektiv.
I en tid med stigende fokus på privatliv, strammere lovgivning som GDPR og udfasningen af tredjepartscookies, bliver traditionelle sporingsmetoder mere og mere upålidelige.
Ad-blockers og browser-indstillinger som Apples Intelligent Tracking Prevention (ITP) blokerer allerede en betydelig mængde data.
Derfor skal du sikre, at du har opsat god og ordentlig tracking!
Moderne offline konverteringssporing, især via server-side løsninger, er bygget på et fundament af førstepartsdata – data, som du selv ejer og kontrollerer. Ved at sende data direkte fra dine egne systemer (f.eks. dit CRM) til annonceplatformene via en server, omgår du mange af de begrænsninger, der findes i brugerens browser.
Det er altså vigtigt, at du investerer i en ordentlig opsætning, da det er en essentiel del af at skabe de bedst mulige resultater for din virksomhed – og kan sikre dig en markant konkurrencefordel.
Den mest avancerede, fleksible og fremtidssikrede metode til sporing af offline konverteringer er at anvende en server-side Google Tag Manager (sGTM) container.
I stedet for at være afhængig af manuelle uploads eller eksterne værktøjer, bygger man sin egen robuste data infrastruktur, som man selv ejer og kontrollerer.
Serveren fungerer som en sikker og effektiv mellemmand, der modtager data direkte fra virksomhedens interne systemer (som CRM, ERP eller POS) og videresender dem til marketingplatformene via API'er.
Med den her type sporing går du fra at være på bagkant med din rapportering til at være proaktiv og hele tiden have kontrol over dine data i realtid. Det betyder bl.a., at de automatiserede budstrategier i Google Ads kan justere kursen inden for timer, ikke uger, baseret på de seneste salgsdata. Og det giver mere effektive annoncer.
Udover mere effektive annoncer og data i realtid er fordelene ved server-side Google Tag Manager:
Men hvordan griber man det så an rent teknisk? Der findes flere metoder til at opsætte sporingen af offline konverteringer. Grundlæggende kan de opdeles i en manuel og en mere automatiseret tilgang, som vi gennemgår her.
Mulighed 1: Manuel upload af data
I kan altid eksportere jeres kundedata (f.eks. fra jeres CRM- eller ERP-system) og uploade dem direkte til de enkelte marketingkanaler via CSV-filer.
Denne opsætning er manuel, men den giver jer til gengæld fuld kontrol over, præcis hvilke data der uploades, og I kan validere dem inden upload. Processen kan delvist automatiseres med værktøjer som Zapier eller Make; dog fjerner det typisk muligheden for at gennemgå dataene manuelt, inden de sendes afsted.
Mulighed 2: Server-side tracking med webhooks
En mere robust og fuldt automatiseret løsning er server-side tracking med en webhook-integration til jeres CRM-/ERP-system.
Denne metode sikrer, at hver gang der registreres et nyt køb eller et kvalificeret lead i jeres interne system, sendes der automatisk et webhook til jeres server-side løsning. Denne løsning formaterer dataene korrekt til de specifikke kanaler (f.eks. Meta eller Google) og sender dem øjeblikkeligt videre, markeret som en offline konvertering.
Dette er den tilgang, vi arbejder med i Marginal, og den vi anbefaler vores kunder, da den sikrer korrekt og rettidig data uden manuelt merarbejde.
…Tænker du måske. Og ja, en professionel og robust opsætning af server-side tracking kræver specialiseret viden. Det er ikke et quick-fix, man implementerer på en eftermiddag.
Men at afskrive det som "for kompliceret" er at stille det forkerte spørgsmål. Det rigtige spørgsmål er: Hvad er omkostningen ved ikke at gøre det?
Er du seriøs omkring din virksomhed og vil du have helt styr på dine data og optimere dine indsatser så meget som muligt? Så er offline konverteringer og den bedst mulige trackingopsætning virkelig investeringen værd!
I årevis har man ikke interesseret sig for organisk social. Men nu er det et af de vigtigste redskaber til at nå unge mennesker.
Generation Alpha er opvokset med mobile devices – og interagerer allerede nu dagligt med f.eks. Roblox. Forstå mediet for at forstå fremtidens forbrugere.
CVR 17885170 – Privatlivspolitik
Vil du gøre det nemt for dig selv (og for os)?
Så har vi lavet en tjekliste til det gode brief, som guider dig hurtigt igennem de vigtigste punkter.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat.