Skriv tekster, der læses

Opdateret den 9. september 2024

Katrine Blicher Sørensen

Digital Marketing

VI HAR LAVET EN TJEKLISTE, SÅ DINE TEKSTER BLIVER LÆST

Hvad er formålet med at skrive en god (web)tekst? At den bliver læst. 

Ikke mere. Ikke mindre.

Din tekst kan nemlig være nok så smuk, rørende, sjov og finurlig – sprængfyldt med sprogblomster, gode argumenter og ny viden, kommaerne kan sidde snorlige, og kærligheden til dit emne og din hjemmeside vibrere mellem linjerne. Men alt det er underordnet, hvis den ikke bliver læst.

Hver linje du skriver, skal føre videre til den næste linje. Gøre læseren sulten efter mere. Og fastholde den flygtige opmærksom, vi alle har, når Netflix, Instagram, TikTok og arbejdsmails konkurrerer om vores opmærksomhed på en og samme tid. 

Derfor: Gør det let for modtageren at afkode, hvad teksten handler om. Hvad de kan forventer. Og ikke mindst; hvorfor i alverden de skal læse videre.

Læs med nedenfor og få en tjekliste, der kan hjælpe dig i dit tekstarbejde 

1. Træk de vigtigste budskaber frem

Get to the point! Din målgruppe må ikke få mulighed for at tænke, "Gad vide, hvad jeg skal bruge det her til?" – for så klikker de væk. Så start med at føre dem videre i teksten til det, du gerne vil have, de skal vide.

2. Fængende overskrifter

Der findes 1.4 millioner websites med overskriften “Velkommen til vores website” - ikke ligefrem inspirerende, vel? For hvor mange gange har din hjerne mon reageret med et “wow, det er lige præcis det, jeg leder efter, tak for velkomsten”?

Vi gætter på: aldrig! Skriv i stedet overskrifter, der fanger læseren og rent faktisk hjælper dem til at forstå, de er landet på en side, de har brug for. Og så skal overskrifterne også hjælpe læserne til at finde det, de leder efter.

3. Skriv gerne en underoverskrift for hver 4. eller 5. linje

Brugerne skimmer teksten. Underoverskrifter gør det nemmere at skabe overblik og lede læseren til det indhold, der fanger.

Gør så vidt muligt overskrifter til det bærende element på dine undersider og sørg for, at de fortæller læseren, hvad vedkommende kan forvente af din tekst. 

4. Forfør brugerne med dine tekster

Det skal være en oplevelse at læse en tekst. Det skal skabe mentale billeder og tage læseren med ind i dit univers, hvor man kan fornemme jeres produkt og mærke oplevelsen gennem skærmen.

Fint og officielt sprog holder ikke. Medmindre du har gjort lige præcis dét til din niche. Find ud af, hvordan din virksomhed gerne vil opleves. Og hold dig så til den stil. Konsekvent.

5. Hold dig til sagen

Kort og godt. Hold dig til et emne af gangen. Lad være med at svæve frem og tilbage mellem flere emner. Bum.

6. Lav gerne punktlister, hvis det giver mening – det er nemt og hurtigt at læse

Jo lettere det er for læserne at skabe overblik, jo mere sandsynligt er det, at de vil blive hængende på siden.

Noget af det, mange læsere – og Googles indeksering – er helt vild med, er korte punktopstillinger. Så sørg for at bruge dem ofte og skriv kun det allervigtigste i dem.

7. 3-sekunderstesten

Du har ca. 3 sekunder til at fange dine læseres interesse. Så se på din tekst, som om du ikke har set den før - eller få en kollega til at gøre det.

Kan du i løbet af 3 sekunder afkode:

  • hvad teksten handler om?

  • om den er interessant for dig?

  • om du har lyst til at læse mere?

Hvis ja – go ahead og tryk "UDGIV".

Hvis nej – så må du til skrivebordet.

8. Husk din SEO

Som tekstforfatter kan man godt sukke, når nogen nævner SEO tekster (eller god gammeldags søgemaskineoptimering). Men helt ærligt: Hvad er teksten værd, hvis den ikke dukker op i Google-søgninger? God SEO indebærer ikke nødvendigvis at stopfylde din hjemmesidetekst med ligegyldige buzzwords. I stedet skal du forsøge at integrere relevante søgeord naturligt i teksten og sikre en god brugeroplevelse. 

(Og så kan du altid få hjælp til at det tekniske med meta-beskrivelser, overskriftsstruktur og interne links. Små greb gør en verden til forskel – og en velstruktureret tekst gør både din læser og Google glad.)



En ekstra gave til dig, der gerne vil ses på Googles side 1 (og hvem vil ikke det?)

Når Google skal vurdere kvaliteten af det indhold, du har på på din hjemmeside, bruger de E-E-A-T-modellen. Det står for Experience, Expertise, Authoritativeness, og Trustworthiness. Og den kan du altså med fordel skelne til, når du udvikler indhold:

  • Experience beskriver, hvordan din virksomhed oplever et bestemt emnet, og hvordan oplevelserne er med til at give indholdet en autentisk stemme.
  • Expertise er Googles måde at vurdere, om du har styr på det, du skriver. Med andre ord: din faglige viden og kvalifikationer inden for det, der står på jeres hjemmeside.
  • Authoritativeness handler om troværdigheden og anerkendelsen, som du har opnået inden for dit felt. Om der er pondus bag dit budskab, eller om du blot er endnu en, der mener noget om noget.
  • Trustworthiness fokuserer på indholdets pålidelighed - altså om det er korrekt og gennemsigtigt. Det er ret vigtigt i en verden, hvor fake news ofte er mere synligt end fakta, ik'?

Det var det. Let, ikke? Ellers tager du endelig bare fat i os - vores tekstforfattere sidder klar ved tastaturerne.

Læs mere om contentmarketing

Bliv endnu klogere!

Forbered din virksomhed på Search Generative Experience
13. november 2024

Forbered din virksomhed til SGE

SGE betyder ændringer i SEO-verdenen, hvor AI-drevet søgning vil gøre brugerens oplevelse hurtigere og mere omfattende. Se her hvordan I håndterer forandringerne. ...
CVR 17885170
© Alle rettigheder forbeholdes – marginal.dk

CVR 17885170 – Privatlivspolitik

Tilmeld dig Marginal's nyhedsbrev

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat.

Samtykke*