”Vi kører på 4. flaske champagne, og hjemmesiden bliver bare flottere og flottere for hvert minut, der går. Jeg synes, I skulle prøve det samme!”

Et kreativt univers,
der forpligter

Kreativiteten lever på Langelands Efterskole. I bedste velgående endda. Skolens DNA er indbegrebet af krøllede hjerner, originale idéer og store armbevægelser. Og dét forpligter, når man skal udvikle visuelt materiale til dem.

Vi har samarbejdet med Langelands Efterskole om markedsføringen i flere år, og i 2021 ønskede de, som en del af vores samarbejde, at få udviklet en ny hjemmeside. Efter mange år med en meget farverig side, meget ”støj” og med unikke håndtegnede elementer, var ønsket nu et webdesign, der var mere roligt, brugervenligt og stilrent – men uden at give køb på den kreative ånd, som stadig gennemsyrer skolen og taler til eleverne.

Udover det stilrene design, havde efterskolen enkelte specifikke tanker om elementerne til hjemmesiden: de gamle tegninger, som i høj grad er en del af skolens visuelle udtryk, skulle bevares i et vist omfang – og så ønskede de at visualisere ”efterskole-rejsen” ved hjælp af bevægelse på hjemmesiden.

Et moderne webdesign
med sjæl?

I tæt samarbejde med Langelands Efterskole har vi udviklet et online univers, der ikke bare lever op til tidens UX-standarder – men også serverer stedets unikke, kreative ånd på en overskuelig og stilren måde. Den forener skolens traditionelle, kreative udtryk med noget mere moderne og stringent.

Der er udviklet nye elementer og effekter, som afspejler efterskolens kreative fag, men samtidig er mere afdæmpede i farve og udtryk. De gamle håndtegninger er ikke glemt helt – men er bevaret som små fraktioner rundt omkring på siden. Og flere af tegningerne er samlet i en collage på en af undersiderne.

”Øje for den du er” er et motto, der har været flittigt brugt af skolen, og derfor er netop øjet – som er et delelement fra en af de gamle håndtegninger – blevet brugt som gennemgående logo-element på siden. Skolens ønske om bevægelse på siden er medtaget i en ”tidslinje”, som følges, når man scroller fra top til bund. Og flere elementer på siden bevæger sig, i takt med at man scroller eller bevæger musen fra side til side.

Ligesom Langelands Efterskole er vi i Marginal meget glade for og stolte over, at det lykkedes at skabe et webprojekt, hvor kundens ønsker blev hørt, og det nye design formåede at tegne et nyt og moderne billede af et traditionsrigt og kreativt sted fyldt med sjæl.

Illustration af HuskMitNavn

Skal vi også hjælpe dig?

Kontakt os gerne for en uforpligtende snak om hvordan vi kan hjælpe dig og din forretning.

Thomas Hermand

[email protected] +45 61 30 14 32

Andre cases

CVR 17885170
© Alle rettigheder forbeholdes – marginal.dk

CVR 17885170 – Privatlivspolitik

Tilmeld dig Marginal's nyhedsbrev

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat.

Samtykke*