Sunset Boulevard

- nye funktioner, der konverterer

Sunset
Boulevard
er et stærkt,
dansk brand

Den landsdækkende restaurationskæde har siden 1996 serveret fastfood af høj kvalitet spækket med gode råvarer.

I dag tæller kæden mere end 40 restauranter i landets største byer og kendetegnes blandt andet ved sine ambitioner om god mad og høj digital service gennem hjemmeside og apps.

Konverting
i nye klæder

Marginal har gennem et længerevarende samarbejde med Sunset Boulevard udviklet deres hjemmeside med særligt fokus på konverteringer og modernisering.

Det har blandt andet været tilføjelse af Call to Action-knapper, sektioner og budskaber, som vi testede via Google Optimize.

Dynamisk menukort

Kunden ønskede desuden en livesætning af deres menukort, der tidligere blot var en statisk PDF, der lå på siden. Det blev vores opgave at udgive menukortet online, så det lettere kunne redigeres og navigeres i – og samtidig bidrog til opsætningen af hjemmesiden og til SEO.

Alt sammen tiltag, som samlet har sikret Sunset Boulevard en ROI på 701 %!

Tests gav data
og indsigt

For at give Sunset Boulevard en mere moderne webløsning, er deres online identitet flyttet fra Drupal CMS til WordPress. Det har både sikret et højt niveau af egenkontrol og et mere belejligt miljø at udvikle fremtidige tiltag i.

For at vurdere om ændringer på en hjemmeside fører til konverteringer, kræver det data og indsigt i, hvordan de besøgende bevæger sig på hjemmesiden. Man kan let famle i blinde, når man opsætter nye funktioner og formuleringer, og derfor valgte vi først og fremmest en databaseret tilgang.

Det betød, at vi løbende testede hjemmeside-ændringerne via Google Optimize og dermed fik direkte data på, hvilke formuleringer og funktioner, der skabte konverteringer. Google Optimize er et testmiljø, hvor man opsætter et design – f.eks. flere forskellige bestil-knapper – hvorefter brugerne, der er live på hjemmesiden, bliver eksponeret for dem. På den måde indsamler man data på, hvad der performer bedst. Det har givet os en stor indsigt i, hvilke tiltag der skulle implementeres på hjemmesiden, som vi har brugt i redesign af særligt forsiden.

Fastholdelse, interaktioner
og lavere lead-priser

Efter ændringerne på hjemmesiden er blevet implementeret, er det blevet tydeligt, at dem, der besøger hjemmesiden bliver på sitet i endnu længere tid. Samtidig interagerer de med siden i langt højere grad, end det tidligere var tilfældet.

Da vi testede de nye funktioner og opsætninger på siden, oplevede vi en stigning af konverteringsraten med mere end 3 %.

Det viste sig således, at ændringerne gjorde det langt lettere at konvertere de besøgende. Helt konkret betød det, at Sunset Boulevard ønskede en direkte implementering af de initiativer, vi testede af.

Med en stigning i konverteringer så vi også et naturligt fald i den gennemsnitlige pris for at erhverve et LEAD, og samtidig gav det Sunset Boulevard en samlet ROI på 701 % på de gennemførte tiltag.

Andre cases

CVR 17885170
© Alle rettigheder forbeholdes – marginal.dk