5 Instagram-apps, du ikke kan undvære

af | 18 december 2018

Vil du gerne planlægge dine Instagram-opslag?

Juleferien nærmer sig, og måske har du allerede lagt en plan for, hvad der skal ske på dine sociale medier, imens du er på ferie. Måske har du ikke. Men faktum er, at sociale medier aldrig sover. Når julefreden sænker sig, har danskerne netop tid til at tjekke deres Instagram-feed og se indhold fra din – og dine konkurrenters – virksomhed.

Der er ingen tvivl om, det er vigtigt at have Instagram-indhold liggende klar – også i ferieperioderne. Men Instagram har ikke en planlægningsfunktion, og det er derfor en hovedpine for mange.

Derfor har du først og fremmest brug for et planlægningsværktøj til din virksomheds Instagram-profil. Der findes flere apps, som kan hjælpe dig med at planlægge dit Instagram content – og et par, som rent faktisk automatisk kan udgive det for dig. En af dem er Later.


Later kan både tilgås via desktop og en app. Begge indeholder en kalender, hvor du kan planlægge billeder og tilhørende billedtekster, hashtags og mere. Det er overskueligt og nemt. Hvis du har en virksomhedsprofil på Instagram, kan Later udgive dine planlagte billeder for dig – helt automatisk og uden du skal løfte en finger!

Desuden har Later en smart funktion, der gør, at du kan se, hvordan billederne på din Instagram-profil passer sammen, så du kan skabe en stilren og ensartet profil.

Later er som udgangspunkt gratis, men du kan vælge at opgradere for også at kunne planlægge videoindhold og tilknytte mere end én Instagram-profil. Læs mere her.


Lav smukke Instagram Stories

Instagrams Story-funktion er low-fi og oftest brugt som en slags behind-the-scenes til at dokumentere arrangementer eller små hverdagsøjeblikke. Billeder og video, som måske ikke er smukt nok til at blive postet direkte på din Instagram-profil og blive der til evig tid. Indholdet på Instagram Stories er typisk lidt håndholdt uden den skarpe planlægning eller billedredigering. Og det har også sin charme.

Men står du i en situation, hvor du gerne vil uploade en Instagram Story med lidt højere wauw-faktor, er det app’en Unfold, som du skal have fat i.

Unfold er en gratis app med tilkøbsfunktion. App’en indeholder en lang række designskabeloner, hvor du nemt kan indsætte dine egne billeder, videoer og tekst og derefter uploade dine kreationer direkte på din Instagram Story.

Noget af det helt særlige ved Unfold er, at app’en gør det muligt at kombinere billede og video, så den ene halvdel af skærmen er udfyldt af en video, imens den anden halvdel er et stillestående billede. Det giver en smuk og anderledes effekt, som adskiller sig markant fra ordinære Instagram Stories.

Find app’en her.


Simpel og nem grafik

Måske kender du allerede canva.com – et online billedredigeringsprogram, som gør det let at lave flot grafik. Canva er kendt for deres mange designskabeloner, som nemt kan tilpasses ved at indsætte billeder via en drag and drop-funktion. Det er let, og det giver altid flotte resultater – selv for folk, som ikke normalt beskæftiger sig med grafik.

Canva har også udviklet en app, som gør det nemt for dig at producere grafik, sammenklippe billedkollager eller indsætte tekst på billeder, når du er på farten. App’en er gratis med mulighed for tilkøb.

Find app’en her.


Flere filtre og redigeringsmuligheder

Et billede siger mere end 1000 ord. Og det er især sandt på Instagram, som hovedsageligt er et visuelt medie. Her gælder det om at fortælle og formidle historier gennem billeder og videoer. Tiden hvor grynede billeder oplevede stort engagement er, med få undtagelser, forbi.

I stedet har Instagram udviklet sig til en platform for knivskarpe, gennemarbejdede og omhyggeligt redigerede billeder. Og heldigvis behøver du ikke nødvendigvis Photoshop for at skabe et smukt visuelt udtryk. Der findes talrige apps, som har et væld af redigeringsmuligheder og filtre, som du kan bruge til at give dine Instagram-billeder the final touch.

Snapseed er en af sådanne apps. Det er en brugervenlig – og helt gratis – app udviklet af Google, som især brillerer ved sine mange redigeringsværktøjer. Uanset om du vil retouche eller lege med lysindfald, er Snapseed app’en for dig.

Find app’en her.


Klip dine lange videoer til Instagram Story-format

Du har sikkert prøvet det. At filme noget du gerne vil dele på Instagram Stories for derefter at opdage, at din video lige præcis er 5 sekunder for lang.

Videoer til Instagram Story må maksimalt vare 15 sekunder, og det stiller store krav til, hvor hurtigt du kan få dit budskab ud – og begrænser dig i forhold til at uploade længere videoreportager fra events og lignende.

Heldigvis kan app’en CutStory hjælpe dig. Du uploader blot din video, lader app’en dele videoen op i flere små videobidder og downloader dem igen. Herefter kan du dele videoerne på din Instagram Story.

Det er let, og app’en er helt gratis. Hvis du ikke ønsker at have app’ens vandmærke på din video, skal du blot betale 9 kr.

Find app’en her.


Har du brug for mere hjælp?

Har du brug for mere hjælp til din Instagram-strategi? Vi rådgiver hver dag vores kunder i, hvordan de får mest muligt ud af deres sociale medier, udarbejder digitale strategier og content planer til sociale medier og meget mere.

Læs mere her – eller kontakt os for et uforpligtende tilbud.

Relaterede indlæg

Annoncering på sociale medier
24 januar 2023

Google Ads vs. SoMe?

Marketing kan være en svær øvelse. Der er flere platforme at vælge imellem, de har hver deres fordele, det er ikke...
Læs mere