5 gode råd til bedre indhold på din hjemmeside

Opdateret den 17. oktober 2023

Der er flere ting du kan gøre for at optimere dit indhold på din hjemmeside.

Det vigtigste er næsten at gøre siden så klar, tydelig og brugervenlig som mulig.

Husk: Du har max 3 sekunder til at fange din læser!
Så sørg for at det er tydeligt hvem du er, hvad du vil og hvad du tilbyder!

Ting du kan gøre for at optimere dit  indhold på din hjemmeside:

1) SKRIV TEKSTER DER LÆSES

Består din tekst 3 sekunders teksten (du har lige præcis 3 sekunder til at fange dine læseres interesse, inden de er videre)

Er den interessant? Er den relevant? Er det tydeligt hvad du vil fortælle? Og hvorfor? What’s in it for me?

Skriv kort og præcist. Vær interessant. Og tydelig! Meget tydelig!!

2) DE RIGTIGE BILLEDER

Understreg den historie du gerne vil fortælle med de rigtige billeder. Som både skal være unikke og relevante.

Og sørg så for at de er optimeret til web, så de ikke sløver dit website!

Og husk nu at søgemaskinerne også elsker billeder, så sørg for at give dem beskrivende tekster og alt-tekster.

3) VIS HVEM DU ER

“People don’t buy products, people buy people”

Hvordan oplever dine kunder dig. Er det den rigtige oplevelse? Er det den samme oplevelse de får på din hjemmeside?

Dit website skal vise, hvem du er. Layoutet skal udstråle, hvad der er unikt ved dig, hvad der er unikt ved dit produkt og hvad der er unikt ved din service.

Gennemsigtighed er nøgleordet, da det er med til at give din virksomhed troværdighed. Jo mere du viser hvem du er (din virksomheds historie, dine ansatte, jeres værdier og jeres fælles mål) des mere tillid har brugeren til dig.

Og husk også at have tydelige kontaktinformationer på dit website. Du skal være til at få fat i, og det skal være tydeligt på dit site!

4) NAVIGATION

En god og tydelig navigation er rygraden på din hjemmeside! Punktum.

Og det er det fordi, at for hvert klik man skal foretage, mister du ca 25% af dine besøgende.

Det er derfor, det er så vigtigt med en overskuelig og tilgængelig navigation, som hurtigt og nemt kan bringe brugerne frem til den ønskede information.

  • Det skal være tydeligt, hvor man navigerer på din hjemmeside.

  • Det skal være tydeligt, hvordan man navigerer på din hjemmeside.

  • Det skal være tydeligt, hvor man er på din hjemmeside.

Og så skal du skal have gode, beskrivende menupunkter – men ikke for mange.

5) HOLD DIT WEBSITE I LIVE

Sidst, men absolut ikke mindst: Du må ikke, som i absolut IKKE, vende ryggen til dit website!

Det kan hele tiden optimeres..

… med nye produkter, blogindlæg, best cases, FAQ, kundehistorier, nye ansatte og lignende.

Det er med til at give brugerne en oplevelse af en aktiv virksomhed. OG det bliver belønnet af Google, så du får en bedre placering i søgemaskinerne.

Læs mere her

Bliv endnu klogere!

12. marts 2024

Google introducerer INP til Core Web Vitals

Google har de seneste par år testet Interaction to Next Paint (INP). Og de har netop meldt ud, at INP er en del af Googles Core Web Vitals fra marts 2024. Ikke nok me...

CVR 17885170
© Alle rettigheder forbeholdes – marginal.dk

CVR 17885170 – Privatlivspolitik