Et digitalt fællesskab for grønne mikrohandlinger
Center for IT i Undervisningen
Marginal har med udvikling af et visuelt brand og website skabt en portal til CIUs Grønne Mikrohandlinger, hvor elever på landets erhvervsskoler allerede har oprettet over 200 mikrohandlinger for at inspirere hinanden til grønnere vaner i hverdagen.
Hvordan vækker vi det grønne mindset og de faglige grønne eksempler og idéer hos eleverne på landets erhvervsskoler? Det spørgsmål var udgangspunktet for “Grønne Mikrohandlinger”, et projekt som Center for IT i Undervisningen (CIU) ønskede et website til.
Det fik CIU ud af samarbejdet
-
Website i open source-teknolog
-
Sikker upload af mikrohandlinger fra brugere
-
Visuelt koncept med logo og brandguide
-
Brugervenligt webdesign tilpasset målgruppen
I samarbejde med CIU udviklede vi derfor først et visuelt koncept, der både kunne trække de lange streger for hele initiativet og danne ramme for webdesignet til det website, hvor erhvervsskoleelever fra hele landet i dag deler deres grønne mikrohandlinger og inspirerer hinanden til grønnere vaner i hverdagen.
Om CIU og samarbejdet
Center for IT i Undervisningen er et nationalt videnscenter, der understøtter erhvervsskolerne og arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) i arbejdet med hensigtsmæssig brug af IT i undervisningen for at sikre eleverne den bedste undervisning og læring.
Gennem et tre-måneders samarbejde gik vi sammen med CIU fra de indledende tanker til et stærkt, visuelt koncept, der blev videreført i webdesignet og udviklingen af websitet med et socialt element til oprettelse af grønne mikrohandlinger, som har hjulpet CIU med at engagere erhvervsskolernes elever.
Center for IT i Undervisningen ønskede en digital platform, der kunne danne ramme for grønne vaneændringer blandt elever på de danske erhvervsskoler.
For at få eleverne til at benytte platformen var det vigtigt, at webdesignet tiltalte dem, og var så interessant, at de ønskede at bruge det ikke bare én gang – men løbende både som bidragsyder og som modtager af andres mikrohandlinger. Hele løsningen skulle derfor levere en vedkommende og spændende brugeroplevelse.
Samtidig var det også essentielt for CIU, at platformen gav eleverne en tryg måde at dele indhold med hinanden. Det skulle være GDPR-sikkert uden deling af personfølsomme oplysninger. Platformen skulle derfor tilbyde eleverne at dele deres grønne mikrohandlinger uden login
Til Grønne Mikrohandlinger udviklede vi et website, der inkorporerede et “mini-socialt medie” til sikker deling af grønne mikrohandlinger. Forud for websitet udviklede vi et visuelt koncept med logo og brand guide, der slog retningen fast for resten af sitet og projektet. Det visuelle univers er legende i farver og form, og det aktiveres på websitet med dynamiske elementer, der inspirerer brugerne og leder dem på vej mod at opdage og dele grønne mikrohandlinger.
Mange bække små
gør en stor å..
Overskrift
Brødtekst
Kontrastfont

Deep dive i grafikken.
Mikroeffekter
For at understøtte tanken om mikrohandlinger, har vi udviklet et visuelt univers, der i høj grad bygger på mikroeffekter: små dynamiske effekter og animationer, der udspiller sig, når man bevæger sig rundt på siden, scroller, klikker og interagerer.
Mikroeffekterne er med til at gøre websitet levende og spændende for at være med til at inspirere brugerne i højere grad, end hvis de mødte en statisk platform. Hver mikroeffekt er overvejet og udvalgt efter funktion, f.eks. websitets gennemgående streg, der bevæger sig, en automatisk scroll med værdier, blomster der bevæger sig med musen for at trække opmærksomhed til områder og konfetti ved like på mikrohandlinger, for at fejre aktiviteten i at bakke op om andres idéer.
Farverigt, legende og indbydende
I designet har vi lagt vægt på at skabe et lyst og indbydende univers med en farvepalet, der skaber spændende og vedkommende sammensætninger i deres kombinationer. Det var vigtigt for os, at farverne skulle drage brugerne ind og spille sammen med det overordnede mål om at præge idérigdommen og lysten til at dele sine grønne mikrohandlinger.
Et overordnet mål for sitet var, at det skulle være med til at styrke elevernes mulighed for og evne til at reflektere over valg i hverdagen. Selvom der er valgt stærke farver, er de sammensat ud fra en tanke om harmoni og for at skabe et behageligt bagtæppe for indholdet, som giver ro til at læse, tænke over og forstå de grønne mikrohandlinger, som andre har lagt op – og til at dele sine egne.
Webdesign & UX.
Webdesignet er opbygget med fokus på at skabe et levende og spændende univers, der fungerer som en mini-socialt medie og griber brugerens interesse, hvor inspirerende, dynamiske “mikroeffekter” er med til at lede brugeren til handling. Med et overordnet moderne og simpelt webdesign får disse “mikroeffekter” lov til at træde frem og få effekt, da resten af designet fremstår roligt.
Designet er aldersneutralt i sit udtryk, så det både passer til den aldersspredning, der er på ehvervsskolerne og samtidig er engagerende for både elever og lærere for at opfylde et underliggende ønske om et design, der ansporer til fællesskab, motivation og engagement.
Website
CIU ønskede en open source-løsning, og websitet blev derfor opbygget i WordPress, hvor vi havde fuld kontrol over de elementer, der skulle indgå på sitet.
Funktionaliteten til brugernes uploads er som resten af sitet en custom løsning. Vi har taget inspiration fra eksisterende løsninger for at afstemme den endelige funktion med CIU, men for at opfylde CIU’s krav, er der blevet udviklet en unik løsning til dem for at sørge for sikkerheden til den enkelte elev, samtidig med muligheden for at kunne like en persons opslag.