
Fokus på visuel tillid
og troværdighed
En
offentlig
livsnerve

Styrelsen for Forsyningssikkerhed er – som navnet antyder – en offentlig styrelse.
Deres primære arbejdsområde er at sikre Danmarks forsyningssikkerhed. En opgave, hvis vigtighed kun er blevet understreget af Covid-19 pandemien og den tilhørende forsyningskrise.
Lige nu bidrager Styrelsen for Forsyningssikkerhed bl.a. til, at der ikke er mangel på værnemidler eller testkapacitet.
Genkendelse og troværdighed
Styrelsen for Forsyningssikkerhed er en relativt ny styrelse, der blev dannet i august 2020. Fordi styrelsen er så nyetableret, kom de til os med et ønske om at få skabt en sammenhængende grafisk identitet, der kunne gennemsyre deres hjemmeside og udadrettede kommunikation lige såvel som deres interne kommunikation.
Hovedopgaven var at sikre sammenhæng og genkendelighed. Det var vigtigt, at styrelsen skulle udstråle den seriøsitet og troværdighed, man forventer af en offentlig styrelse og samtidig have sin egen identitet og særpræg.
LOGO
DESIGN




Balancen mellem seriøsitet og modernitet
Vi designede både styrelsens logo og skabte en omfattende designmanual med en grafisk identitet, som Styrelsen for Forsyningssikkerhed kan bruge til alt fra interne præsentationer til officiel, borgerrettet kommunikation.
Desuden leverede vi et komplet webdesign, der levede op til designmanualens principper.
Noget af det vigtigste i løsningen var at balancere mellem afsenderens seriøsitet og tyngde – og samtidig udfordre det etablerede design, så styrelsen adskilte sig fra eksisterende styrelser. Dette blev bl.a. gjort via en pink kontrastfarve og grafiske elementer, som bryder det ellers statiske design.
Resultatet er et design, der udstråler seriøsitet og professionalisme kombineret med modernitet. Traditionelt og friskt på samme tid.
FARVE
SKALA


GRAFISKER
ELEMENTER
