Google Ads vs. SoMe?

Opdateret den 12. september 2023
Mohammad

Mohammad Elsayed

Search Engine Marketing

Marketing kan være en svær øvelse. Der er flere platforme at vælge imellem, de har hver deres fordele, det er ikke altid billigt, og det kan være en tidsrøver at navigere rundt i.

I dette indlæg vil vi komme ind på de overvejelser, du kan gøre dig, når du skal vælge, hvilke(n) platform(e) der kan være relevant(e) at annoncere på – alt afhængig af dit produkt eller formål.

Få vores bud på, hvornår Google Ads (Adwords) og SoMe er effektive som annonceringsplatform.

 

Google Ads (Adwords) – synlighed hos allerede købsparate

Google er klart den mest populære søgemaskine med over otte milliarder søgninger om dagen. Med Google Ads kan man komme til tops på søgemaskinen på meget kort tid. Det giver virksomheder mulighed for at nå ud til deres målgruppe på en effektiv måde, da man i høj grad øger ens synlighed hos relevante og købsparate personer.

Ved at vælge de søgeord, som er relevante for dine produkter eller ydelser, så sørger du for at få annoncer frem, når folk søger på de ord, som er aktuelle for ens virksomhed. Dertil betaler du kun pr. klik og altså ikke for annoncevisninger, hvilket gør platformen endnu mere attraktiv. Du sikrer dig i højere grad, at dit budget fører til relevant trafik fra personer, der har vist interesse.

 

Facebook Annoncering – udbred kendskabet hos nye målgrupper

Facebook, kan man argumentere for, er mere effektiv, hvis du vil nå ud til en bredere målgruppe, da det er mere push end pull marketing. Her målrettes annoncer primært ud fra demografi, geografi og interesser. Har du for eksempel produkter, som der ikke er mange Google-søgninger på, så er Facebook et meget godt værktøj til at sprede et budskab og eventuelt skabe et behov hos målgruppen.

Hvor du på Google hiver personer ind i ”butikken”, som allerede har interesse til dine produkter eller ydelser, så kan sociale medier nå ud til personer, der endnu ikke kender til dine produkter, men som kan have interessen. Med eksponeringer på sociale medier, kan man desuden også skabe et behov hos ens målgruppe, hvilket er en langt sværere affære at bevæge sig ud i på Google. Lokationsbaseret markedsføring er også en meget attraktiv annonceringsmetode på Facebook. Her kan du målrette annoncer til personer, der befinder sig i nærheden af bestemte begivenheder eller virksomheder i forsøg på at føre deres opmærksomhed over til dit produkt eller brand.

Annoncevisninger har altså på Facebook en hel anden værdi end på Google, og volumen er af den grund også ofte mere skalerbar på sociale medier.

 

Find DINE annonceringskanaler – og test test test

Instagram annoncerer man også på via Facebook Business Manager, og det er også en god platform til at øge din synlighed. Derudover er der andre platforme såsom SnapChat og TikTok, som kan være relevante at overveje alt afhængig af dit produkt, målgruppe og branche. LinkedIn og Bing Ads er også mulige kandidater, især hvis du henvender dig til B2B, mens TikTok typisk er mere til den yngre målgruppe.

Udover at din online tilstedeværelse øges via disse kanaler, så har de alle en række effektive rapporteringsværktøjer, som giver god indsigt i, hvad kliks fører til i form af konverteringer (salg, leads osv.), kunderejsen, hvilke annoncebudskaber der fanger målgruppen m.m. På den måde er alt målbart og du kan se, hvad der virker godt og mindre godt og justere kampagner og konverteringsoptimere ud fra data for at øge afkastet.

 

Google Ads vs Facebook – Hvad har de tilfælles?

Noget som Google Ads (Adwords) og Facebook har tilfælles er, at der ikke er et minimumskrav til budgetter, hvilket gør det muligt at teste begge platforme af, uden at skulle lægge ud med et højt budget. På begge platforme har man derudover også mulighed for at fordele og skrue på budgettet alt efter resultater eller ROAS for de enkelte kampagner for at sikre, at ens annoncekroner bruges bedst muligt.

Der er flere faktorer, du bør overveje, når du vælger, hvor du vil annoncere. Din målgruppe, budget og formålet med annonceringen er altafgørende. Eftersom du kan følge, hvor meget du får ud af din annoncering, så kan det være nyttigt at prøve forskellige platforme af og ud fra resultater/ROAS, afgøre hvordan dit annonceringsbudget skal fordeles.

 

Få hjælp til annoncering!

Det kan være en stor mundfuld at få fordelt annonceringbudgettet rigtigt – især hvis man har flere kasketter på som virksomhedsejer. Derfor kan det være en god ide at alliere sig med nogen, der kender til området og kan hjælpe dig med at finde den helt rigtige balance, der giver dig mest værdi for annoncekronerne.

Vil du høre mere om emnet, er du velkommen til at ringe til os på +45 61 30 14 32 eller skrive direkte til en af vores annoncerings-specialister.

Bliv endnu klogere!

12. marts 2024

Google introducerer INP til Core Web Vitals

Google har de seneste par år testet Interaction to Next Paint (INP). Og de har netop meldt ud, at INP er en del af Googles Core Web Vitals fra marts 2024. Ikke nok me...

CVR 17885170
© Alle rettigheder forbeholdes – marginal.dk

CVR 17885170 – Privatlivspolitik

Tilmeld dig Marginal's nyhedsbrev

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat.

Samtykke*