

Ved at samarbejde med Marginal, får du et bureau med flere års erfaring inden for SEO. For os er det centrale at matche virksomheder med de søgeord, der betyder mest for dem. Vores arbejde med søgemaskineoptimering ligger alt sammen under tre hovedkategorier: søgeordsanalyse, produktion og optimering af indhold samt strategisk link-building.
Som SEO bureau er vores fornemmeste opgave at sikre synlighed af din virksomhed – eller produkter – på Google gennem målrettet arbejde. Det går dog ikke blot ud på at opnå høje placeringer; det handler om at sikre synlighed for de mest betydningsfulde søgeord for din netop DIN virksomhed.
Din hjemmeside fungerer som et essentielt salgsværktøj, og derfor kræver det også at dine kunder kan finde dig online og på de rette søgninger. I en verden, hvor digital synlighed er afgørende for succes, giver SEO dig mulighed for at placere din virksomhed lige foran dine potentielle kunder, præcis når de søger efter det, du tilbyder. Men hvad der virkelig adskiller SEO fra andre markedsføringsstrategier, er dets evne til præcist at måle og analysere resultaterne af dine indsatsområder.
Ved at spore alt fra placeringer på søgemaskinerne og antallet af kliks til eksponeringer og konverteringsrater, tilbyder SEO en unik indsigt i, hvordan din indsats i at drive trafik omsættes til reel forretningsværdi. Denne datadrevne tilgang sikrer, at du ikke navigerer i blinde, men i stedet kan træffe informerede beslutninger baseret på benhård data. Det betyder, at ressourcerne investeret i SEO ikke kun arbejder for at forbedre din synlighed, men også din bundlinje.
Desuden giver SEO mulighed for kontinuerlig optimering. Med data ved hånden kan strategier justeres og forfines for konstant at forbedre performance og udbytte. I modsætning til betalt annoncering hvor man betaler for trafik, leverer SEO værdi over længere tid helt organisk hvor begreber som CPC (cost per click) eller CPM (cost-per-mile) ingen betydning har. Dette gør det til en kosteffektiv måde at opbygge brand-awareness på, tiltrække kvalificeret trafik, og ultimativt, drive konverteringer.
Fordi det tilbyder målbar, langvarig værdi, der ikke bare øger din digitale fodaftryk, men også understøtter din forretningsmæssige vækst og succes. Med SEO får du ikke bare et marketingværktøj; du får et kraftfuldt redskab til datadrevet beslutningstagning og en strategisk investering i din virksomheds fremtid.
SEO er dog komplekst og kræver løbende opmærksomhed, både fordi det marked din virksomhed bevæger sig i forandrer sig, men også fordi det er essentielt at forstå for de bagvedliggende mekanikker. Dét kombineret med at omsætte den data man har adgang til, giver et godt fundament at udarbejde sin SEO-strategi, hvilket oftest er urealistisk for en marketingkonsulent at kaste sig over.
Et samarbejde med et kompetent SEO bureau kan give dig overblikket over din hjemmesides behov og potentiale, og samtidig sikre, at der bliver eksekveret på strategien for at opnå det bedste output på Google. Med Marginal ved roret, er du sikret en partner, som ikke bare kender til SEO, men som har gjort det til en kernekompetence. Vores team består dygtige eksperter, som har arbejdet med SEO i adskillige brancher gennem mange år.
SEO hjælper din hjemmeside med at rangere højere i søgemaskinernes resultater, hvilket øger din synlighed og chancer for at øge trafikken.
SEO hjælper med at tiltrække målrettede besøgende, der søger specifikt efter de produkter eller tjenester, du tilbyder.
SEO-optimerede sider kan have højere konverteringsrater, da de tiltrækker besøgende, der allerede er interesseret i dine tilbud eller information.
SEO kan være mere omkostningseffektivt end betalte annoncer, da det kan levere organisk trafik over tid uden løbende annonceudgifter.
SEO giver dig mulighed for at spore og analysere resultaterne af din indsats, hvilket gør det lettere at justere og forbedre din strategi over tid.
Gennem optimering af hjemmesidens struktur og indhold forbedrer SEO brugeroplevelsen og øger chancerne for, at besøgende bliver længere på dit websted og ender som kunde.
SEO, eller søgemaskineoptimering, er en essentiel strategi for mange virksomheder, uanset størrelse eller branche. At arbejde med SEO bidrager også til bedre resultater fra andre kilder, da man egentlig optimerer efter en brugervenlig hjemmeside, som besøgende mødes af. Ved at forbedre indholdet på ens hjemmeside, så vil søgeord på Google Ads også bidrage til en højere kvalitetsscore, som Google bruger til at bestemme både annoncens placering og omkostningerne per klik. Ligeledes medvirker bedre content på hjemmesiden også til en bedre konverteringsrate. Dette samspil mellem søgemaskineoptimering og konverteringsoptimering betyder, at vi ikke blot tiltrækker flere besøgende, men også effektivt omsætter den overordnede trafik til værdi i form af flere konverteringer.
Vi er et SEO-bureau med dybdegående erfaring fra cases i adskillige brancher, hvor vi har drevet vækst ved at øge virksomheders synlighed på søgemaskiner, helt organisk. OBS: Vi skriver søgemaskiner, og ikke Google. Det er nemlig ikke kun Google, der er tale om når man arbejder med SEO. Bing, Yahoo m.fl. kan man nemlig også få trafik fra helt organisk. Bing er ofte undervurderet, men det er faktisk ikke en kanal, som man bør overse!
Vi har cases, hvor organisk trafik samlet udgør over 35% af den samlede trafik. At SEO udgør så meget af trafikken betyder for nogle af hjemmesiderne, at meget af omsætningen og salget (i enkelte tilfælde størstedelen) også kommer fra SEO. Det er trods alt trafik fra personer, som aktivt har søgt om noget relateret til de produkter eller ydelser, som sælges på hjemmesiden.
Realisér vækstpotentialet for jeres onlinesalg med gennemarbejdede SEO-strategier. Udfyld formularen nedenfor eller ring til os på +45 31 20 50 40, så kan vi indlede en uforpligtende snak om, hvordan vi kan øge jeres synlighed for relevante søgninger gennem effektive SEO-initiativer.
I en søgeordsanalyse dykker man typisk ned i hvilke søgeord, der er mest relevante for ens virksomhed. Det baner vejen for, hvilke målgrupper man vil tiltrække.
Et godt sted at starte er først at identificere de primære produkter eller ydelser, som hjemmesiden fokuserer på. Dernæst kan man overveje, hvilke termer ens målgruppe sandsynligvis vil bruge, når de søger efter lignende indhold online. Til dette har Google Ads et meget brugbart værktøj. Søgeordsplanlægning (eller Google Keyword Planner), som kan bruges gratis for at få indsigt i forslag til nye søgeord samt søgevolumen på dem.
Værktøjet har også en smart funktion hvor man blot indtaster ens hjemmeside, så vil Google foreslå søgeord ud fra hjemmesidens indhold. Man kan også vælge land og sprog, så værktøjet er ikke begrænset til et bestemt land eller sprog. Derudover får man data på månedsvis samt estimerede klikpriser til annoncering, hvis man vil gøre brug af det.
Oversigten over søgeordene med data som man får tilbage ser således ud:
Når en liste over relevante søgeord er lavet, kan søgeordene prioriteres ud fra deres relevans og potentiale. Efter at have udvalgt søgeordene som man vil arbejde videre med, begynder man at indarbejde dem strategisk i hjemmesidens indhold gennem content, meta-tags, link building m.m. Dette hjælper søgemaskiner med at få en klar forståelse af indholdet på hjemmesiden og øger sandsynligheden for, at opnå højere placeringer i søgeresultaterne.
Det tager typisk noget tid, inden man begynder at se resultater, når man arbejder med SEO. Det er ikke nogen hurtig løsning til at få mere trafik, men snarere en gradvis proces. Google skal indeksere nye sider for indhold som man typisk skal revidere en håndfuld gange, inden man når til tops. Tålmodighed og regelmæssig opfølgning er derfor essentiel for at kunne komme i mål.
Vores kunder holdes altid opdaterede og informerede om, hvordan det går med trafik, placeringer, konverteringer m.m. Ikke nok med det, så har vores kunder også altid adgang til diverse værktøjer. På den måde, er der intet som ligger til skjul og alt er gennemsigtigt.
Google Search Console er et af de værdifulde SEO-værktøjer, som vi anvender til at overvåge og optimere på Google-resultaterne. Værktøjet giver indblik i, hvordan ens hjemmesider præsterer på Google, bl.a. ved at få informationer om placeringer på diverse søgeord samt søgevolumen heraf. Værktøjet kan også bruges til at indeksere nye sider, hvor man altså informerer Google om nyoprettede eller redigerede sider på hjemmesiden. Derudover giver det også indblik i eventuelle problemer, der kan påvirke synligheden i søgeresultaterne.
Selvom Google Search Console er et uundværligt værktøj, supplerer vi det med andre analyse- og rapporteringsværktøjer for at holde vores kunder opdaterede om, hvordan deres SEO klarer sig online. Disse værktøjer giver os mulighed for at levere detaljerede rapporter og analyser, der går ud over det, der tilbydes af Google Search Console alene.
Hos Marginal er vi udstyret med specialister der nærer en ægte interesse for deres fag og for din forretning. Vi tilbyder en detaljeret analyse af din hjemmeside fra start til slut og sikrer dig, at SEO-opgaverne håndteres ordenligt. Vi prioriterer åbenhed, og du er altid velkommen til at kigge “bag kulisserne” for at se, hvordan vi arbejder.
Når vi står for SEO, får vores kunder altid følgende:
Gennemgang og optimering af titel-tags, meta-beskrivelser og andre meta-tags for at forbedre søgemaskinevenlighed
Rapportering: Regelmæssige rapporter, der giver indsigt i, hvordan det går med diverse søgeord og den overordnede trafik.
Dataanalyse: Vi kigger ind i forbedringsmuligheder og rådgiver ud fra data.
Optimering af brugeroplevelse: Analyse af brugeroplevelsen og optimering af hjemmesidens struktur samt indhold for at øge konverteringsraten. Oprettelse og indsendelse af XML-sitemaps sørger vi naturligvis også for.
Tracking: Vi opsætter tracking, bl.a. via Google Tag Manager, for at følge med i, hvor meget værdi trafikken rent faktisk giver i form af kunder eller salg.
Teknisk SEO-audit: Gennemgang af tekniske aspekter af hjemmesiden, herunder hastighedsoptimering, crawlfejl m.m.
Linkbuilding: Udvikling af en strategi til at opbygge linkbuiling for at styrke hjemmesidens autoritet og synlighed.
Kontinuerlig optimering: Løbende tilpasning af SEO-strategien baseret på resultater, trends og ønsker fra kunde.
Hos os er vores tilgang til arbejdet funderet i grundig dataanalyse, og vi lægger altid vægt på en analytisk tilgang, der skaber konkrete resultater. Vi forstår vigtigheden af at dykke ned i data for at forme en strategi, der er skræddersyet til dine behov. Her får du forståelse for, hvordan SEO kan skabe økonomiske fordele for din virksomhed og hvorfor præcis dette område udgør en gunstig investering. Vi fokuserer på at give dig klare indblik i, hvordan SEO ikke blot beriger din online tilstedeværelse, men også fungerer som en strategisk og fordelagtig investering for din økonomiske vækst.
Lyder det interessant? Så kontakt os i dag for en uforpligtende snak om, hvordan vi sammen kan udforske de muligheder, som SEO kan åbne for din virksomhed.
Følg med på bloggen og bliv klogere!
Hej bloggen!
CVR 17885170 – Privatlivspolitik
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat.