
We
Build
Denmark
Forbedret medlemsengagement
og effektivitet med et nyt website
En helhedsorienteret tilgang til webudvikling
WE BUILD DENMARK kom til os med et ønske om et nyt website. Projektet var på daværende tidspunkt i sin indledende fase, og virksomheden havde brug for sparring til, hvad sitet skulle afspejle – og hvordan den skulle gøre det.
Gennem en grundig analysefase, som resulterede i en skræddersyet designfase og en målorienteret udviklingsfase har vi – sammen med WE BUILD DENMARK – formået at skabe et markant forbedret website ved at øge hastigheden, tydeliggøre brand og ydelser, samt forbedre kommunikation og automatisering.
Resultatet er et mere brugervenligt site, der effektivt understøtter virksomhedens mål om at tiltrække og fastholde medlemmer, formidle viden og events, drive innovation samt etablere stærke samarbejder på tværs af bygge- og anlægsbranchen.
I opstartsfasen tog vi os tid til at lære We Build Denmark at kende. At spørge ind til deres behov, ønsker og formålet bag et nyt website. Det var her, vi forventningsafstemte og lagde planen derefter.
I analysefasen gravede vi et spadestik dybere. Med interviews med flere forskellige nøglepersoner fra We Build Denmark, stillede vi kritiske spørgsmål om organisationens struktur og formål – og hvad der var vigtigst med et website. Dette resulterede i flere modsatrettede svar, spændende snakke og en kommunikationsplan, der både sikrede intern og ekstern retning.
I designfasen greb vi UX-retningslinjerne, fandt farvepaletten frem – og designede det, der skulle blive We Build Denmarks nye website. Designet blev sendt til intern godkendelse og godkendt.
Sideløbende med og efter designfasen producerede vi tekstindhold. Dette skete i tæt samarbejde med We Build Denmarks eget marketingteam for at sikre grundig overlevering af teknisk knowhow og Tone-of-Voice.
Og til sidst blev det tid til at sende vores webudviklere ind for at gøre designidéer til virkelighed. Implementere. Bygge. Og udvikle det nye website, som hurtigt og effektivt kom live.
Tydeligere ydelser og tiltrækning af nye medlemmer
WE BUILD DENMARK stod overfor en række udfordringer med deres eksisterende website. Websitet var forældet, langsomt og strukturen passede ikke længere til deres medlemsydelser og produkter.
Derfor måtte vi tage en helhedsorienteret tilgang til projektet. Gennem dybdegående analyser og interviews med medarbejdere fra forskellige afdelinger blev der skabt et klart billede af WE BUILD DENMARK’s behov og mål. Dette dannede grundlaget for et omfattende redesign af deres site, hvor der blev lagt vægt på at modernisere det visuelle udtryk, forbedre brugeroplevelsen (UX) og rydde op i den eksisterende information. Samtidig blev websitet udviklet i WordPress, og der blev implementeret nye teknologier og integrationer, der gjorde websitet mere dynamisk og nem at vedligeholde.
Ydelser
For at imødekomme alle faser i projektet, havde vi fokus på at levere ydelser inden for alt fra virksomhedsstrategi og webudvikling til grafisk design, som alt sammen skete i tæt samarbejde for at sikre en sammenhængende og effektiv løsning.
Teknologier
Hvem er WE BUILD DENMARK
WE BUILD DENMARK er en klyngeorganisation inden for bygge- og anlægsbranchen i Danmark. Virksomheden fokuserer på at facilitere innovationssamarbejder, netværk, viden og arrangementer for både store og små virksomheder. Deres mål er at skabe værdi for medlemmerne og styrke samarbejdet i branchen.
Det synes WBD om vores samarbejde

"Marginal har virkelig løftet vores website til et nyt niveau. De har skabt en platform, der ikke kun er hurtigere og mere brugervenlig, men som også tydeligt kommunikerer vores værdier og ydelser. Vi er meget tilfredse med resultatet og ser frem til at fortsætte samarbejdet."
– Kasper Nyhus, WE BUILD DENMARK