Google Consent Mode V2

Google Consent Mode V2: Vigtig opdatering for dig, der benytter Google Ads!

Opdateret den 12. juli 2024
Henrik Møller

Henrik Lindebjerg Møller

Digital rådgiver, partner

Den helt korte om brugersamtykke og Google Consent Mode V2

For at du kan benytte sporingskoder som Facebook Pixel, Google Analytics / Ads på din hjemmeside, må de ikke indlæses før, at brugeren har givet samtykke til det - altså accepteret cookies. Derudover, så skal brugeren kunne få et overblik over sit samtykke og trække det tilbage.

Hvis din hjemmeside indlæser sporingskoder fra fx Google og Facebook uden brugerens samtykke, bør dette rettes med det samme. Datatilsynet har fokus på, om danske hjemmesider overholder privatlivsreglerne bl.a. ved at en robot automatisk gennemgår hjemmesider for at tjekke, om man indlæser sporingskode før et samtykke eller ej. Hvis man indlæser sporingskoder uden samtykke, så risikerer man en bøde, som der bl.a. skete for Texas Andreas Petersen A/S, der fik en bøde på 200.000 kr.

Google Consent Mode V2 er Googles nyes metode til at håndtere samtykke og dele data med Google for at forbedre annonceoptimering og få bedre dataindsigt, hvilket ofte resulterer i bedre annonce-performance.

Google anbefaler, at man har implementeret Google Consent Mode V2 senest 1. marts - jo før, jo bedre. Du kan kontakte os uforpligtende her for at høre mere.

Google Consent Mode V2 er et must-have

Allerede i marts 2024 blev Google Consent Mode V2 et must-have for alle, der bruger Google annoncering. Hvis du ikke får implementeret denne nye version, kan du vinke farvel til at måle, hvordan dine annoncer performer hos de brugere, der siger nej til cookies, og det går ud over muligheden for at bruge remarketing i Google Ads.

Kort sagt: Google Consent Mode V2 er vigtig for at bevare en skarp og målrettet annoncering i overensstemmelse med de nye regler for brugerdata. 

En af de største fordele er, at det hjælper dig med at forstå dine brugere bedre, selv når de siger nej til cookies. Med Google Consent Mode V2 kan vi nemlig i gennemsnit genskabe 65 % af vores ad-click-to-conversion rejser, som ellers ville gå tabt for de brugere, som ikke giver cookie-samtykke. Samtidig sikrer implementeringen, at alle dine Google-værktøjer arbejder optimalt sammen i forhold til annoncering og tracking.

Det lyder måske lidt teknisk, men Google Consent Mode V2 er med til at sikre, at dine annoncer leveres til de rigtige målgrupper. Det har betydning for performance, analyse og de valg der træffes på din annoncekonto.

I dette blogindlæg tager vi derfor et dyk ned i, hvad Google Consent Mode V2 egentlig betyder, hvorfor det haster med at få det på plads, og hvordan du kan sikre, at din virksomhed er klar til denne store ændring.

Hvad er Google Consent Mode V2?

Når folk siger nej til cookies, mister vi data. Men takket være Google Consent Mode V2 kan Google med machine learning give et kvalificeret bud på de data, der mangler, så vores annoncering stadig kan leveres effektivt til de rette modtagere.

Konkret sker det ved, at Googles AI går ind og udfylder de manglende data med dens bedste bud på, hvilken brugertype det er, der har besøgt din hjemmeside.

Dette bestemmes ud fra en række ikke-brugernære oplysninger, som derfor kan benyttes uden cookie-samtykke, men som med Googles machine learning kan give et godt praj om, hvad det er for en brugertype, hvordan brugeren har bevæget sig rundt på dit website, og hvor denne ellers kunne tænkes at bevæge sig rundt på nettet – hvilket er essentielt for effektiv remarketing.

Google Consent Mode V2 implementeres sammen med din eksisterende cookie-løsning på hjemmesiden. Den sender information om cookie-samtykke direkte til dine Google-værktøjer (f.eks. Google Ads, Google Analytics og Google Tag Manager), så du altid er sikker på, at din annoncering overholder kravene i forhold til brugerdata, og at du samtidig får mest muligt ud af de data, som faktisk kan indhentes.

Bedre annonce-performance med Google Consent Mode V2

Med Google Consent Mode V2 får du dybere indblik i hvilke kampagner, der performer bedst, og du kan på den baggrund træffe datadrevne valg væsentligt mere nøjagtigt, end hvis du ikke benytter Google Consent Mode V2. Som illustrationen nedenfor viser i Campaign A og B, så ville en hjemmeside uden Google Consent Mode V2 kun tilskrive 10 konverteringer ud af 100 ad-clicks svarende til en konverteringsrate på 10 %.

Google Ads performance med Google Consent Mode V2

Hvis vi benytter Google Consent Mode V2 får vi mulighed for at tilskrive konverteringer fra brugere, som ikke har givet samtykke. Lad os zoome ind på Campaign B med en opsætning, der benytter Google Consent Mode V2:

Med Google Consent Mode V2 kan vi i stedet måle, at 60 ud af de 100 ad-clicks har givet samtykke, hvoraf 10 er konverteret, hvilket svarer til en konverteringsrate på 17 %. Derudover har 40 afvist samtykke, men ved hjælp af Machine Learning kan vi tilskrive yderligere 5 konverteringer til den gruppe svarende til en konverteringsrate på 13 %. Det vil sige, at vores gennemsnitlige konverteringsrate i Campaign B ligger på 15 % og ikke 10 %, som modellen viste uden Google Consent Mode V2. 

Med Google Consent Mode V2 har vi nu en model, hvor vi kan aflæse, hvilken kampagne der har performet bedst – i dette tilfælde Campaign B. Med den model, kan vi allokere vores budget til de kampagner, der skaber mest værdi. Uden Google Consent Mode V2 var vores resultater i Campaign A og B begge på 10 %, hvilket ikke afspejler sandheden og ej heller danner grundlag for at vurdere, hvilken kampagne der performer bedst.

Kort sagt, når vi mangler data, så er det sværere for algoritmerne og dig at optimere dine annoncer. Google Consent Mode V2 sørger for, at vi stadig kan få de informationer, vi har brug for til at analysere og optimere vores markedsføringskampagner uden at bryde reglerne. 

Effektiv annoncering efter marts 2024 

Ved at opgradere til Consent Mode V2 kan du fortsætte med at bruge Google Ads effektivt i din annoncering. Uden Consent Mode V2 vil du ikke kunne drage fordel af de data, det giver, og du vil dermed analysere performance og optimere Google Ads-kampagner baseret på unøjagtige og ufuldstændige data.

Hvis du vil fortsætte med at bruge Google Ads effektivt efter marts 2024, er det vigtigt at have Google Consent Mode V2 på plads. Ved at integrere Consent Mode V2 respekterer du brugernes privatliv og bevarer en effektiv og datadrevet annoncering, som betyder, at du får mere værdi ud af dit annonceringsbudget.

Respekter brugerens samtykke

Google Consent Mode V2 handler om at fortælle Google præcis, hvad dine besøgende på hjemmesiden er okay med, når det kommer til deres data.

Det kender du til i forvejen, når du bevæger dig rundt på hjemmesider og tager stilling til cookies. Men med ændringen fra Google sendes der nu mere specifik information direkte til Google i forhold til hvilke data, dine besøgende giver samtykke til, at du kan bruge til analyse og markedsføring.

Med Google Consent Mode V2 er der nemlig oprettet to nye former for samtykke, som hjælper Google med at indhente præcise data og samtidig giver brugerne endnu større kontrol over, hvilke data de tillader.

De to nye samtykker

Google Consent Mode V2 samtykker

Google Consent Mode V2 er en opgradering af den måde, vi spørger brugerne om tilladelse til at bruge deres data på vores hjemmeside. Vi går fra at spørge "Må jeg bruge dine data?" til at spørge "Må jeg bruge dine data, og hvad må jeg bruge dem til?". Google Consent Mode V2 giver os mulighed for at være ekstra specifikke om, hvad vi gør med folks data, især når det kommer til platforme som Google Analytics og Google Ads.

Google har tilføjet nye måder at spørge om tilladelse på, som gør det mere klart, om brugerne er okay med, at deres data bliver brugt til annoncering eller til at gøre annoncer mere personlige.

Med de to nye samtykker ad_user_data og ad_personalization giver brugeren samtykke til Googles annonceringsformål og om data kan bruges til annonceringspersonalisering (f.eks. til remarketing).

Hvorfor er det vigtigt at følge reglerne om privatliv?

Tænk på GDPR og lignende love som spillereglerne for, hvordan vi må håndtere folks personlige oplysninger. Hvis vi ikke spiller efter reglerne, kan vi ende i seriøse problemer, som den omtalte sag, der for nylig kostede en dansk virksomhed 200.000 kr.

Google Consent Mode V2 hjælper med, at vi ikke træder ved siden af, når vi bruger Googles værktøjer. Det handler om at synliggøre, at vi respekterer folks valg om deres data og om at give brugerne mere kontrol over deres data og sikre, at vi som virksomheder bruger data på den rigtige måde.

Konklusion: Gør din virksomhed klar til Google Consent Mode V2 med vores hjælp

Google Consent Mode V2 kan lyde som en teknisk mundfuld, men det er essentielt for din virksomheds annoncering, især når du bruger Google Ads. Denne opdatering kan redde op til 65 % af de data, du ellers ville miste, når folk siger nej til cookies. Det er data, som er afgørende for at opretholde og forbedre din performance i annoncering og træffe datadrevne beslutninger.

Opsætningen af Google Consent Mode V2 kan være udfordrende, men det er her, vi kommer ind i billedet. Vi kan hjælpe dig med at få det hele på plads, så du kan fokusere på din forretning og få mest muligt ud af dine annonceringsindsatser.

Hvad får du ud af at arbejde med os?

  • Vi forklarer tingene i et sprog, du forstår – ingen tech-jargon!

  • Sikkerhed for, at din samtykke håndtering og Google Consent Mode V2 bliver sat op korrekt.

  • Hjælp til at udnytte de nye regler til din fordel, så din markedsføring bliver endnu bedre.

Google Consent Mode V2 er et must-have allerede fra marts måned 2024. Giv os et kald eller send os en mail – uanset hvad, så er vi her for at hjælpe dig med at gøre din virksomhed klar til Google Consent Mode V2.

 

Henrik Lindebjerg Møller

[email protected]
Skriv en e-mail til Henrik for en uforpligtende snak omkring din Google Consent Mode V2 opsætning.

Bliv endnu klogere!

CVR 17885170
© Alle rettigheder forbeholdes – marginal.dk

CVR 17885170 – Privatlivspolitik

Tilmeld dig Marginal's nyhedsbrev

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat.

Samtykke*

Er du i tvivl om, hvorvidt du teknisk set overholder cookie-lovgivningen? Om du har Consent Mode V2 implementeret? Eller om du skal benytte server-side tagging?

Indtsast dine oplysninger nedenfor, så tester vi dit website gratis inden for 48 timer på hverdage og vender tilbage til dig med et resultat.