Ved du ikke, om dit reklamebudskab virker? Så test det!

Opdateret den 12. september 2023
Rikke

Rikke Møller

Digital Marketing

Al markedsføring afhænger af din evne til at forstå din målgruppe. Smukt producerede reklamefilm eller velformulerede tekster kan falde helt til jorden, hvis de ikke matcher din målgruppes ønsker og behov. Og der findes ingen one-size fits all løsning; alle målgrupper er forskellige og forventer forskellige ting af netop din virksomhed.

Derfor har markedsføring ofte været baseret på gætværk. Antagelser om, hvad målgruppen vil have. Kvalificerede antagelser, bestemt, men antagelser ikke desto mindre. Og det betyder, at der i mange år har været en stor fare for spildt arbejde og overset potentiale.

Men heldigvis er der ikke længere grund til at gætte på, hvad der virker. Du kan bare teste det i stedet.

Splittesting på Facebook

Facebooks annoncesystem indeholder muligheden for at oprette splittests. Det betyder, at du kan teste, hvordan en given målgruppe reagerer på forskellige Facebook-annoncer. Eller omvendt: hvordan en given Facebook-annonce performer overfor forskellige målgrupper. Efter kort tid vil du kunne ane et mønster i, hvilke Facebook-annoncer eller målgrupper, der performer bedst og derfra kan du konkludere, hvad din kampagne skal fokusere på.

Splittesting er ikke dyrt, du kan stoppe annoncerne når som helst, og du vil uden tvivl få værdifuld indsigt i din målgruppes adfærd.

Det vigtigste er blot, at du ved, hvad du tester. Og at du har et formål med det.

Det nytter f.eks. ikke at teste, hvordan to målgrupper agerer, hvis målgrupperne ikke ser de samme annoncer. For så ved du ikke, om det er målgruppen eller annonce-indholdet, der gør udslaget. Det samme gør sig naturligvis gældende, hvis du tester, hvilket billede, der virker bedst i en given annonce og bruger to forskellige annoncetekster. Det giver ingen klare konklusioner, og det gør dig dermed ikke klogere.

Splittesting er et uhyre brugbart værktøj. Men det skal bruges præcist.

LÆS OGSÅ: Skab loyale kunder med remarketing

Digital annoncering er ikke statisk

Digital annoncering har den væsentlige fordel, at du altid kan standse dine annoncer, ændre deres indhold og form og lære fra dem. Der er konstant mulighed for optimering og justering, og intet er statisk.

Du behøver ikke længere bekymre dig over, om du spilder hele dit reklamebudget på en annonce, som ikke virker – for du kan nå at ændre den, hvis den ikke gør. Og gennem splittesting kan du være sikker på, at din grafik, tekst, video eller fotos formidler det helt rette budskab til den helt rette målgruppe.

LÆS OGSÅ: Værdien af sociale medier

Har du brug for mere hjælp?

Ved du ikke, hvor du skal starte eller slutte med din Facebook-markedsføring? Kontakt os og hør mere om, hvad vi kan gøre for dig. Læs mere her.

Bliv endnu klogere!

CVR 17885170
© Alle rettigheder forbeholdes – marginal.dk

CVR 17885170 – Privatlivspolitik

Tilmeld dig Marginal's nyhedsbrev

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat.

Samtykke*