TÆT SAMARBEJDE
GIVER 20% FLERE
ELEVER
I 2019 startede Marginal et samarbejde op med Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole – dels for at få kommunikeret skolens budskaber tydeligere ud og dels for at udøve rettidigt omhu i forhold til elevtallet, som dengang var faldende.
En af Lomborgs konkrete udfordringer var, at de ønskede at blive opfattet som den moderne efterskole, de var blevet i løbet af de seneste år. Når man traditionelt har været en meget ”landlig” efterskole, kan det være svært at lægge dét image af sig. Både skolen og vi var indstillet på, at det ville kræve nogle års benarbejde.
Aftalen blev startet op, og for at Marginal kunne skabe kontinuitet og tage ansvar for markedsføringen hele vejen rundt, indeholdt den en lang række markedsføringsydelser – fra strategi og tekster til SEO, SEM, SoMe, grafik og foto.

Det lange,
seje træk
giver pote
Rent kommunikationsmæssigt var det vigtigt for Lomborg, at få sat ord på, hvorfor de gør, som de gør. Da vi havde fået efterskolen “ind under huden” var et skridt på vejen derfor en ny hjemmeside – med et moderne design, nye budskaber og en ny enkelthed.
Desuden anbefalede vi dem at holde flere mindre besøgsdage for at få folk inden for dørene, så de med egne øjne kunne opleve en moderne efterskole. Vi satte stort fokus på besøgsdagene i annonceringen, og hurtigt trak de en masse potentielle elever til.
Efter det første halve års lange, seje træk, begyndte der at komme gang i tilmeldingerne – og pludselig ændrede målsætningen sig fra “flere tilmeldinger” til “flere tidlige tilmeldinger”.
Stemning
og ambassa-
dørskab
Efterhånden som vi i fællesskab havde fået præciseret, hvad og hvem skolen var og gerne ville være, handlede det i høj grad om at kommunikere den stemning ud, som Lomborg er unik til at skabe for deres elever.
Men hvordan sælger man stemning og hjemlighed og et efterskoleår, der udvikler eleverne personligt? En af løsningerne blev at gøre gode ambassadører ud af tidligere elever, som allerede havde fået oplevelsen. Og som de kommende elever kunne spejle sig i. Derfor producerede vi blandt andet en række film med interviews fra tidligere elever.


VEDHOLDENDE
MARKEDSFØRING
OG SAMARBEJDE
SKABER
RESULTATER
Ved skolestart i 2019 lå der 112 elever i sengene på Lomborg Gymnastik- & Idrætsefterskole. Gennem vores fælles indsats er det lykkes skolen af fylde mellem 130-135 af sengene de efterfølgende år. Og tilmeldingerne har tilmed været sikret tidligere, så ledelsen med god ro i maven kan se frem mod et nyt skoleår – hvert år.

Professionelt webbureau
Udvalgte
cases

Brug for hjælp?
Thomas Hermand
Digital rådgivning og kreativ konceptudvikling
+45 61 30 14 32
[email protected]